Hop til hovedindholdet

Dysleksi og inklusion

Læsevejleder i en dysleksivenlig skole

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 10. september 2018 kl. 09:00 til onsdag d. 12. september 2018 kl. 15:30

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 25. august 2018 kl. 23:55

Sted

Akademikernes A-kasse, Vester Farimagsgade 13, 1606 København V Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

Læsevejleder i en dysleksivenlig skole

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Læsevejleder i en dysleksivenlig skole

De sidste år har der været et stadigt stigende fokus på og interesse for elever med ordblindhed/dysleksi i grundskolen. Og der tales for tiden om behovet for, at der på de enkelte skoler er ressourcepersoner med særlig viden om dysleksi.

Mange læsevejledere står for at teste elever, iværksætte den relevante indsats og vejlede deres kolleger. Samtidig oplever mange læsevejledere også, at de mangler tilstrækkelig viden og kompetencer til at kunne løfte opgaven tilfredsstillende.

Hvis du som læsevejleder oplever, at flere og flere dysleksispørgsmål og dysleksiopgaver havner på dit bord, og hvis du har brug for at blive bedre rustet til opgaven, så er dette kursus måske noget for dig.

Kurset vil nemlig klæde dig på til at varetage centrale funktioner i en dysleksivenlig skole, hvor hele skolen arbejder sammen om inkluderende tiltag for alle elever – både med og uden dysleksi. Du kan som læsevejleder ikke stå alene med den opgave, men det er vigtigt, at du både har handlekompetencer og den nyeste viden og, så du bedre kan vejlede og understøtte både elever, kolleger og ledelse. 

Kurset vil bygge på den lektiologiske pædagogik, som beskrives i lærebogen Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder – Grundbog i lektiologisk pædagogik, der udkom på Hans Reitzels Forlag i 2016. Der vil på kurset være mulighed for at købe bogen med 20% rabat.

Undervisningen forestås af Line Leth Jørgensen, indehaver af Dysleksi og inklusion samt dysleksivejleder og læsekonsulent, og Anne Leth Pedersen, grundlægger af den lektiologiske pædagogik, som med udgangspunkt i den nyeste teori netop sigter mod at inkludere elever med dysleksi og andre specifikke skriftsprogsvanskeligheder.

Kursets faglige Indhold:

  • Introduktion til begrebet dysleksivenlig skole
  • Introduktion til den lektiologiske pædagogik og dens teoretiske grundlag
  • Rundt om begrebet dysleksi: symptomer, teorier, diagnoser og indsats
  • Principper for testning og udredning
  • Oplæg og workshops om den dysleksivenlige skoles strukturer og indhold - herunder skolens rammer, læse-/skriveteknologi, lektiologisk pædagogik og forældrenetværk
  • Oplæg og workshops om den lektiologiske pædagogiks metoder - herunder motivation, anerkendelse og kompenserende strategier
  • Betydningen af lokale og kommunale handleplaner for læsning og dysleksi


Kursets form:

Der vil blive vekslet mellem oplæg med henholdsvis teoretisk og erfaringsbaseret indhold, gruppearbejde og fælles refleksioner og dialog.

Kurset afholdes den 10.-12. september. Alle 3 dage kl. 9-15.30.

Adresse: Kursuslokale hos Akademikernes A-kasse, Vester Farimagsgade 13, 1606 København V. 
Der er ikke parkeringsmuligheder i tilknytning til kursuslokalet, men S-toget stopper ved Vesterport Station lige i nærheden.

Prisen for alle tre dage inkl. fuld forplejning er 5000,- kr. ex. moms (6250,- kr. incl. moms).

Deltagerantal: 20-25.
Ved mere end 25 interesserede oprettes en venteliste. Ved færre end 20 tilmeldte vil kurset blive aflyst. 
Ved eventuel aflysning tilbagebetales det fulde beløb til betalers konto.

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2018

Bemærk at målgruppen for kurset er læsevejledere
Er du ikke læsevejleder, kan du i stedet tilmelde dig kurset 'Dansklærerens dysleksivenlige undervisning'.


Kursister ved lignende kursus med Anne og Line har sagt:

"Set i forhold til dysleksi er det det kursus, jeg har deltaget i, med højst kvalitet - praktisk og teoretisk."

"Jeg takker lige en ekstra gang for det lærerige kursus, som virkelig har gjort en forskel for børn med fonologiske vanskeligheder."

"Godt, godt kursus."


Læs mere om 'Dysleksi og inklusion' på hjemmesiden eller Facebook:

www.lineleth.dk

Dysleksi og inklusion på Facebook

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >